Undervisningen i klasseværelserne har gjort betydelige fremskridt i sin digitale udvikling, men der er stadig et stort potentiale at frigøre ved hjælp af smartere teknologi. Hvordan navigerer man rigtigt?

Vi har talt med Erik Thorell, ekspert i digitalisering i skolen og kollega hos Skolon, for at få hans perspektiv på, hvordan skoler strategisk kan implementere disse værktøjer, ikke mindst i lyset af den nationale strategi for kunstig intelligens. Følg med!

Mange skoler er på en digital rejse, men hvad ser du som det næste store skridt, Erik?

– Jeg tror, at det næste skridt er at transformere pædagogikken med smart teknologi som AI og læringsanalyse for at skabe mere engagerende og personaliserede læringsmiljøer. Vi er kun lige begyndt at se potentialet! siger Erik.

Der findes et væld af nye, smarte værktøjer. Hvor skal man som skole eller kommune begynde?

– Før man kaster sig over alle de nye, spændende digitale værktøjer, er det vigtigt at stoppe op og reflektere over de reelle behov. Hvor trykker skoen mest i netop jeres virksomhed? Handler det om at kunne individualisere undervisningen bedre? Har lærerne brug for mere effektive værktøjer til at følge op på og analysere elevernes progression, eller er det måske tidskrævende administration, der stjæler fokus fra kerneopgaven? Nøglen ligger i at identificere de specifikke udfordringer nøje, men samtidig også turde løfte blikket og udfordre nuværende arbejdsmetoder, fortæller Erik.

Et begreb, der ofte dukker op, er “dataindsigt”. Hvad betyder det konkret for en skole?

– En af de store fordele ved datadrevet læringsteknologi er muligheden for at indsamle og analysere data om læring på en helt ny måde. Læringsanalyse kan give pædagoger og skoleledere uvurderlige indsigter, fra enkelte elevers fremskridt til overordnede mønstre på gruppeniveau. Disse data bliver et kraftfuldt grundlag for at træffe velinformerede beslutninger om pædagogik og ressourcefordeling.

Som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser i sin rapport ‘Brug af data og feedback i undervisningen‘, er det centralt for at højne kvaliteten. Med de rette værktøjer bliver data en reel motor for skoleudvikling, forklarer Erik.

Med AI følger også spørgsmål om etik og elevdata. Hvordan skal man tænke der?

– Etik og integritet skal altid komme først. Den nationale strategi for kunstig intelligens er her et vigtigt kompas. AI skal anvendes ansvarligt, gennemsigtigt og i overensstemmelse med GDPR. For skolemyndigheder indebærer det et behov for klare retningslinjer, ikke kun for databeskyttelse, men også for, hvordan AI-værktøjer udvælges og implementeres for at sikre pædagogisk nytte og undgå bias. At opbygge tillid og sikre, at teknologien tjener mennesket, er helt centralt, fortæller Erik.

Hvis vi ser fremad, hvad kan vi så forvente af den næste generation af EdTech?

– Godt spørgsmål! Udviklingen går i en rasende fart. Den næste generations værktøjer vil sandsynligvis tilbyde endnu mere sofistikerede muligheder for personalisering og dybere læringsanalyse. Et ikke alt for vildt gæt er, at vi vil have AI-drevne mentorer og coaches, som hver elev har adgang til, hvilket skaber en større ligeværdighed i skolen. Vi kan forvente værktøjer, der ikke kun hjælper med videnstilegnelse, men også udvikler kritisk tænkning, kreativitet og samarbejdsevner, siger Erik.

Spændende! Har du nogle tips til skoler, der vil i gang med og turde teste AI-værktøjer og smarte værktøjer?

– En strategisk og sammenhængende tilgang er en nøglefaktor, og her kan f.eks. Skolup spille en betydelig rolle. Det er et konkret AI-værktøj skabt til klasseværelset, som tilbyder:

• Direkte AI-støtte: Funktioner som “spørg AI” og “kom i gang med en opgave”.
• Tryggere læringsmiljø: Indbygget AI-moderering af chats.
• Pædagogisk udvikling: Hjælper med at omsætte strategiske planer til praktisk handling.

Pointen er at gøre AI’s kraft enkel og tilgængelig for både elever og lærere, med en lav tærskel. På den måde kan pædagogikken styrkes, ligeværdigheden øges og hverdagen forenkles! forklarer Erik.